Denne weekend tilbragte vi på Fyn. Willow var tilmeldt en rally begynder og Paya Lp3 begge dage.
Mette skulle være dommerelev og vi valgte at køre frem og tilbage hver dag.
Lørdag var der lige lidt logistik omkring banegennemgang til rally og fællesøvelser til Lp. Heldigvis fik jeg lov til at gå bane inden lp startede, så vi var klar til fællesøvelserne.
Willow fik denne gang minimal opvarmning og vi kom igennem banen med et enkelt træk i linen.
Synes stadig vores følge halter lidt, så tempoet var ikke så højt.
Hun blev nr. 9 med 99 point og dermed rally begynder mester.
Desværre er der ingen film, da koncentrationen hos optageren var fløjet.
Vi må lige lidt i træningslejr med fri ved fod inden vi går videre til næste klasse.
Lang ventetid før Paya skulle på, så god tid til at få snakket med gamle bekendte man ikke ser så tit og lufteture med lille Journey.
Da det blev vores tur, var Paya helt tændt og gik et meget flot program og sluttede med 269 point som nr. 1 på dagen. :-)
https://youtu.be/lw4cxdRMDqo
Dagen efter var der lidt forvirring omkring hvilken klasse, der skulle starte. Det blev klasse 3, men da ikke alle var ankommet ventede vi med fællesøvelserne i anden gruppe til den første gruppe havde gået deres program.
Vi lagde godt ud, men omkring positioner under gang kunne jeg mærke Paya blev usikker. Vi mistede 2. position, da hun standsede op for tidligt i stå. Prøvede at få hende op igen til indkald med stop. Hun løb da også ok ind, men stoppede ikke indenfor det tilladte på min kommando. De to sidste øvelser gik fint. Når man har mistet en hel øvelse og lidt til regner man ikke med nogen særlig god placering, men vi sluttede alligevel som nr. 4 med 227,5 point. Nu skal jeg i tænkeboks med de to øvelser igen, så hun bliver helt sikker i dem. :- )
https://youtu.be/nRKUKQ4F__k