lørdag den 27. august 2016

DM på Bornholm 2016


Fredag tog Karin og jeg til Bornholm, hvor vi havde lejet et sommerhus. Vi havde 5 hunde med.


Karin havde kvalificeret sig med Miley i Lp1 og Smilla i Lp2.
Jeg havde kvalificeret mig med Paya i Lp3 og rally Champklassen, med Willow i Lp2 og senere også i rally Champklassen og med Journey i ekspertklassen.
Willow blev meldt fra pga forestående hvalpe og Paya i Lp3 blev meldt fra, da der jo siden kvalifikationen var kommet nyt program, som giver en del konflikter for Paya.


DM i år var vældig godt arrangeret, ingen stress ved at have hunde med i forskellige klasser. Det var guld værd. Efter første runde med begge pigerne ventede vi spændt på offentliggørelse af hvem der var kommet med i finalen. Sørme om ikke både Paya og Journey begge gik videre. Banerne både i de indledende runder og i finalen var udfordrende for både hunde og fører. Vi gik ind med intentionen om at nyde vores runde på banen og det lykkedes til fulde. Begge piger arbejdede flot og vi var i vores lille boble. Selvfølgelig var der fejl hist og pist, men dommeren afslørede kun tab på over 10 point, så det endelige resultat skulle være en overraskelse til sidst. Jeg fik ikke filmet nogle af runderne... med fuldt overlæg. Jeg fulgte ikke synderligt med i konkurrenternes ture på banen, men koncentrerede mig om egne hundes opvarmning og belønning efterfølgende, Karins lp og hygge med naboteltet og andre man ikke møder så tit. Vi fik også besøg af Charlotte og Helena, som havde taget turen over lørdag for at heppe. Der var jo nok at se på.
Sent på eftermiddagen samledes vi alle til præmieoverrækkelse, hvor skiftevis rally og lp blev kaldt op.
Karin og Miley sluttede som nr 9 i Lp1 og Smilla blev nr 15 i Lp2. 
Journey blev nr 10 i rally ekspert med 95+70 point. Vi mistede ærespladsen og en øvelse mere.


Paya rundede af med at blive Danmarksmester i rally Champklassen med 96+91 point. Wau hvor sejt af min lille blå, som nu har fået endnu en titel RLCDM16. Er super stolt af pigernes indsats, altid dejlige at have med på tur, på banen og de efterfølgende fridage på Bornholm.






tirsdag den 23. august 2016

Vamdrup 20-21 august 2016

Lørdag kørte vi alene til Vamdrup for at stille op i  ekspert og champ klassen med hhv Journey og Paya. 
Desværre missede jeg et skilt med Journey og hun var lidt vel opmærksom på omgivelserne, så vi kom til at hedde IB. Hun skal nok vokser med opgaven som tiden går og erfaringen kommer i hus.
Paya gik fint, meen så var det lige det der "skift foran" som blev til "gå rundt om" Tja sådan kan det gå. 
Vi blev dog alle begavet med en sød lille erindringspokal. 

Dagen efter tog vi atter turen over broen, denne gang med Gitte og Chip. Søndag startede champklassen, så vi var tidligt afsted. Paya gik en rigtig flot runde, som senere på dagen viste sig at være til 100 point og kun blev slået på tid, så en meget flot 2. plads. 
Journey gik også fint, meget mere afslappet. Blev dog lidt presset op mod liggende hunde tæt på banen, så vi måtte lave et "springvand" om. Senere var der lidt problemer med en "dæk gå fra" hvor hun lagde sig med det samme, den kostede dyrt, men vi gennemførte resten af banen i fin stil med masser af glæde og bestod klassen.  Begge piger hyggede med guffesøg i teltet, mens vi ventede på alle banerne blev færdige og vi kunne få resultater. Der blev også tid til en runde i boderne, så der bagefter vankede okseører.