søndag den 29. maj 2011

Hillerød 29. maj 2011

Idag var vi i Hillerød. Vi lagde ud med et Ag3 løb. Trak for hurtigt væk fra slalom, så hun gik ud af anden sidste port, desuden en vægring på anden sidste spring, hvor jeg ikke fik fortalt hende at hun skulle fortsætte rundt. 10 førerfejl og nr. 6.

Herefter Sp3, udfordrende bane, hvor vi kun var 4, der kom igennem.
Fejlfri og placering som nr. 2. Krus, guf og gavekort til Foderautomaten.
Paya valgte guffer. :-)



Spåben fejlfri og en placering som nr. 6.
Endnu et krus og mere guf samt et DM udtag :-)



Vi sluttede af med en Agåben, hvor den lille røver atter smed et balancefelt trods "stop", 5 fejl og nr. 7.



På tirsdag og onsdag skal vi på kursus med Janita og Jaakko fra Finland. Spændende, hvad de byder på. Fredag er der et lille amtsløb i vores dgi turnering og så en weekend uden stævne, hvad skal man dog finde på. :-)

mandag den 23. maj 2011

Viby 20.-22. maj 2011

Torsdag drog vi afsted mod Viby Århus til Maxi Zoo cup. Det blev en lang tur. Vi røg ind i kø ved Slagelse og bilens blev varm, så vi måtte holde en lille pause, mens den fik vand på. Videre gik det forbi en tank med påfyldning af kølertætner og mere vand. På Fyn mere kø, men vi nåede da frem, fik indrettet os og sørme om ikke vi også fandt et ledigt hul til vores strømstik.

Efter en noget urolig nat med taktfast bankelyd, startede løbene.
De første to klasseløb om formiddagen endte begge med 10 fejl.
Om eftermiddagen skulle vi løbe endnu to klasseløb.
Sp3 nr. 4, desværre med en vægring. Ingen video.
Senere på eftermiddagen var der holdløb,
hvor jeg deltog på to hold med hhv. Paya og Era.
Der var tre baner at vælge imellem: slalom, tunnel eller felter.
Det var nogle lange baner og dermed en lidt langtrukken konkurrence.



Lørdag startede med de åbne klasser, som begge blev gennemført uden fejl.To DM udtag mere :-)
Sp3 var også fejlfri, nr. 6. :-)



Ag3 blev det til en 4. plads selvom der var en feltfejl på balancen.



Herefter var der finale i holdløb.
Finalebanerne var ret sjove med flere tunneller og felter.
De navnløse: Kristine/?, Gitte/Paya og Ole/Mokka sluttede på en 7. plads.





Søndag startede med tynd mave for Paya, men heldigvis var hun ikke påvirket af det.
Første klasse var agåben, endnu en feltfejl på balancen
Da vi benyttede pauserne til nedpakning af fortelt, blev der ikke filmet ret meget og spåben blev gennemført med en meget kort banegennemgang, da vores udsendte ikke lige havde givet besked, men pyt nr. 8 og fejlfri. :-)

Herefter var der klasseløb.
Sp3 fik jeg lavet en handlingsfejl, så Paya misforstod mig totalt = disk.
Det trak op til regn og vi skyndte os at pakke stævneteltet sammen,
da det jo skulle overnatte i Ribe i campingvognen.
Ag3 nu øsede det ned og posen blev skiftet ud med en lille kort tunnel.
Skal lige love for Paya tog sin fremad kommando til sig, så hun fik lige taget et spring for meget, så endu en disk.

Vi spændte campingvognen på og kørte mod Ribe. På turen fik jeg en opringning fra Pia. Paya var blevet bedste mellemhund i de 4 åbne klasser og havde vundet 3 spring, som vi ville få i Ribe. Super lille Paya pop. :-)

Turen hjemad var lang, men vi fik lidt trafikinfo fra Gitte og Preben, som var foran og kunne dermed undgå de værste trafikpropper.:-)

lørdag den 14. maj 2011

Hvalsø d. 14. maj 2011

Idag var vi i Hvalsø. De var foran tidsplanen, men Anne-Grete havde ringet, så vi nåede banegennemgangen til Ag3. Det var en svær bane, hvor mange blev disket inklusive os. Der stod et spring og trak lige efter to tunneller.

Ag åben, fint løb, men desværre fik hun ikke indgangen i slalom.



Herefter var det springklasserne. Fejlfri Sp åben og endnu et DM udtag, blev nr. 8. Desværre ingen video, kamerakvinden fik vist ikke trykket på record.:-)

Sidste løb var Sp3. Igen fejlfri med en 6.plads. :-)



Selvom hun stadig er i løb, var hun meget mere på til dette stævne end i sidste weekend. På torsdag tager vi til Viby ved Århus og her skulle løbetiden være ovre. Håber min ryg også er bedre, for den var da helt gal idag. Godt jeg altid har et mindre apotek med i bilen, men i længden holder det jo ikke, så må nok hellere forbi en fys i den nærmeste fremtid.

søndag den 8. maj 2011

DKK Hillerød 7.-8. maj 2011

Denne weekend var vi i Hillerød. Paya var højløbsk, noget sensibel og meget interesseret i hanhunde. Kunne slet ikke få hende til at interessere sig for legetøjet, men guffer kunne til nød bruges. :-)
Lørdag startede med en SPÅ -disk, fik ikke kaldt nok mellem to spring.
I både AGÅ og AG3 blev det til en feltfejl og en vægring.
Sidste løb på dagen var holdkonkurrencen i spring.
Ivan/Joshva -disk. Joshva var ikke helt med på at man skulle over springene, måske han er havnet i den forkerte størrelse??
Ole/Mokka, Kate/Ludvig og Paya var fejlfri.:-)
AHlś De Friske lå på en andenplads. :-)



Søndag startede med Sp3 -disk, stod forkert ellers fint løb.
SPÅ gik fint, 0 fejl, nr. 11 ud af 51, med endnu et DM udtag.:-)



AGÅ gik fint, kom lidt lang frem ved Aét, så jeg troede, vi havde fået en feltfejl, men feltet holdt, blev nr. 5 ud af 50 i klassen.
Så på blot to stævner er Paya nu klar til DM. :-)



Sidste løb på dagen var Ag for hold. To disk og to med 5 fejl. Paya fik desværre ikke feltet på balancen ellers var det et udemærket løb.



Herefter blev vi kaldt op til Bedst ud af to om søndagen, hvor vi blev nr. 3.

Glæder mig til næste weekend i Hvalsø, hvor hun forhåbentlig er mere indstillet på agility end hanhunde og min ryg kan være med til at løbe igen. Tak for udlån fra husapoteket Christine :-)

søndag den 1. maj 2011

Vestegnen 30. april og 1. maj 2011

Denne weekend var vi i vestegnen. Vi var mange afsted fra klubben og havde stillet telte op om fredagen, så vi kunne sidde sammen. Ivan skulle også løbe med Joshva og Christine var med, så teltet var fuld af hunde. Det blev to meget hyggelige dage i dejlig solskin det meste af stævnet. Søndag eftermiddag kom regnen så i rigelige mængder. Teltet må tørre på terrassen til næste weekend. :-)

Lørdag lagde vi ud med spring åben, som endte i total kaos og deraf disk.
Herefter var det ag3. Et godt fejlfrit løb, hvor vi sluttede som nr. 8.
Endnu et ag3 løb. Super løb som rakte til en 2. plads. Fedt, når det lykkes.:-)



Om eftermiddagen gik vi over til sp3, også her to løb.
Det andet fik vi en 4. plads på og det første cert. Jubi, man bliver helt høj.:-)



Søndag startede med ag3, hvor det blev til lidt fejl, da jeg stod forkert et par gange. Der manglede også et felt på bommen.
I sp3 gik det bedre. Flot fejlfrit løb, en 4. plads, med endnu et cert. :-)



Herefter skulle der løbes efter DM udtag. Det lykkedes at få begge i hus og i ag åben blev det endda til en flot 4. plads. :-)



Paya arbejdede virkelig godt selvom hun var i løb. Hun var lidt tøvende ved start, men kom så fint op i tempo. Et par gange virkede det, som om hun hang lidt fast i slalom, men ingen fejl, som i Sverige.:-) På video ser det ud som om hun springer lidt langt oppe på A'et, så det må jeg lige holde øje med, selvom hun kun missede et felt hele weekenden.
Alt i alt en virkelig skøn agility weekend med to cert, to DM udtag og mange nyttige præmier. :-) Men vigtigst af alt, hun er smadder dejlig at løbe med, min smukke blå Paya pop. :-)