mandag den 28. april 2014

Veh 26.-27. april

Lørdag blev Paya 6 år.
Vi fejrede det med lidt agility hygge i Vestegnen sammen med Anne-Grete. Om formiddagen holdt hun fest på banen med lidt alternative ruter
Hun var dejlig glad og frisk og så ud til at nyde at komme på agilitybanerne igen. Om søndagen kom vi endda igennem springbanen uden fejl på forhindringerne. Buerne var store og vores handling rusten, men det var fedt at se hendes glæde ved at løbe agility igen. :-)






Efter dagenes to-tre løb var der hygge i teltet, hvor vi havde sat hegn op, så hundene kunne gå frit rundt.
Søndag eftermiddag blev der også tid til lidt Lp træning med masser af forstyrrelser, som Paya slet ikke ænsede. 


Da vi var ved at pakke sammen kom Christine og Ivan forbi med præmier fra sheltieklubben.
Paya blev årets Lp2 sheltie og nr. 4 i rally ekspert. 

Sassi nr. 5 i rally ekspert.
Super seje tøser.:-) De havde kun tre resultater hver at tage af, da konkurrencen om årets rally sheltie pludselig blev fjernet, men så alligevel gennemført.



Et sidste farvel til Lipse

Langfredag d. 18. april måtte vi afsted med Lipse til Ølby dyrehospital.
Hun kunne ikke støtte på det ene bagben og stod meget usikkert på bagparten. 
Hendes lårbensknogle brækkede muligvis pga en sygdom der gør at lårbensknoglen langsomt smuldrer. 
Vi ville ikke byde hende en omfattende operation efterfulgt af et langt genoptrænings forløb uden at vide, hvordan fremtidsudsigterne ville være også pga alderen, som var imod hende. 
Derudover havde hun uidentificerede knuder, som kunne være ondartede såvel som godartede. 
Det var en rigtig hård beslutning at tage for os. 
Lipse var Trines første hund og har fuldt hende siden hun var 10år. Det blev til knap 12 gode år. 
Lipse var en enestående hund, som prøvede at trøste os lige til det sidste. Kærlig og altid med på små opgaver. Savnet er stort.

Trine har heldigvis stadig Queenie boende hos sig i Næstved.




tirsdag den 8. april 2014

Debu i Lp3 i Ølstykke

Søndag d. 6. april var vi i Ølstykke til Lp3 prøve

Vi ankom før prøverne startede og satte telt og videokamera op. Der var en del med fra klubben, som skulle op i hhv. Lp2, rally og Lp3. Signe blev hyret som kamerafører.:-)

Som noget nyt, skulle vi kun op i Lp. Ved tilmeldingsfristen følte jeg ikke, vi var helt klar til de nye rallyskilte. 23 nye er alligevel en del, plus nye kombinationer. Vi arbejder på at blive klar til dobbeltprøven i Hvalsø d. 16. Maj. :-)

Først var der Lp2 i begge ringe og herefter var det tid til klasse 3. Paya lavede mange rigtig fine øvelser, men også to øvelser, der gav 0.
Vi havde ugen op til, ud over en dårlig hundemave :-(, store problemer med udlagt venstre apport efter livtag med en lidt for stor en af slagsen. Hun var blevet usikker og lavede så en overspringshandlinger og satte kurs mod teltet...dommerteltet eller min apport, som stod på bordet ved siden af. :-)
Det samme gjorde sig gældende i positioner under gang. Usikker på ståen, så opstandsning og forsøg på at gå i et med græsset. Stakkels lille vuf, vi må gå tilbage i træningen og forstærke ståen. Vi opnåede alligevel 212,5 point ud af 280, hvilket rakte til en 2. præmiering og sluttede som nr. 3 på dagen med en flot gul roset.




Selvom ikke alle øvelser går lige godt kan man sagtens være tilfreds med sin hunds præstation. Man fokuserer på alt det, der gik godt og træner videre på de steder, der kostede point. Glæden ved samarbejdet med hunden er det vigtigste og man bliver høj, når det lykkes. På det sidste har vi arbejdet rigtig meget på pladspositionen og fri ved fod gav 8,5 point, hvilket er helt fint. Vi er på rette vej. :-)
Vi sammenlignede dommersedler og snakkede om resultaterne, mens vi gik ombord i den pastasalat, som Mette havde givet Karin med. Bagefter var der dessert. Monas hjemmebagte kage og hjemmelavede flødeboller. Mums. Endnu en hyggelig stævnedag i godt selskab. Håber vi ses igen i Albertslund. :-)


onsdag den 6. november 2013

Årets hund 2013

Så har vi været til Årets hund finale i lydighed 2013. I år var konkurrencen flyttet til Lille Skensved hallen. Trods hallens størrelse havde arrangørerne virkelig sørget for festlig stemning med musik og borde/stolerækker til det begrænsede publikum, der mødte op. Underligt der ikke kommer flere, når man tænker på, hvormange, der går til lydighed. Dagen startede med klasse 1, hvor der kun var 4 deltagere? og herefter klasse 2. Efter lodtrækningen skulle vi på som nr. 4. Var noget nervøs?? men det meste gik fint. Paya puttede sig lidt i afslutningerne og flagrede lidt for festligt i fri ved fod, så den fik vi 7 for. Alle de andre øvelser gik fint.



Herefter var der lejlighed til at se de dygtige ekvipager i hhv klasse 3 og eliten. Meget flot hundearbejde. Kan se der skal gøres noget ved den fri ved fod, hvis vi skal videre. Overvejer at starte helt forfra evt. med target. Må lige i tænkeboks.
Da alle havde været oppe var der præmieoverrækkelse.
Vi opnåede 206 point på dagen og holdt dermed vores tredieplads.:-)
Mega hyggelig dag, hvor der blev hygget med konkurrenterne, som jeg jo i løbet af stævnesæsonen er kommet til at holde meget af.  :-)  Håber vi ses i klasse 3 næste år. :-)

tirsdag den 8. oktober 2013

Ølstykke 6. oktober 2013

I søndags var vi til rally i Østykke. Ren luksus, da jeg kun skulle op med Paya.
Banen virkede fin og det startede da også fint, men synes hun sad lidt rigeligt skævt foran og så måtte vi lave bakkeøvelsen om. Da vi så skulle dreje til højre foran springet, ja så var hun hoppet over og tilbage i løbet af et split sekund, det betød så at hun tog navneforandring til IB.
Der manglede også stivere i forbenene på ærespladsen. ;-)
Var dog hyggeligt at møde alle de andre hundetosser og vejret var pragtfuldt.



søndag den 29. september 2013

DSS Landskonkurrence 2013

Lørdag kørte vi til Lyngby, hvor der var DSS Landskonkurrence med 40års jubilæum.
Oprindeligt skulle vi starte som nr. 3, men åbenbart ikke alligevel, så vi skulle på lige efter fællesdæk. Under fællesdækken var der en border, der forlod sin plads og hoppede om på den anden side af Paya, men heldigvis blev hun i sin position.




Selve programmet gik rimeligt.
Fri ved fod, lidt flagren og skævsidninger.
Apporten gled i hånden og kastet blev mere op end frem, så for kort mente Hans Ove og trak 1,5.
I feltet kom hun ind for tidligt...troede måske det var mig, der gøede. :-)
I stillingsskiftet var hun lidt uopmærksom og måtte have en ekstra kommando, så lidt træk hist og pist.
Hun er altså en dejlig pige at gå op med, den lille grå, så stabil trods førerfejl. :-)

Vi sluttede dog på 198point og fik en roset for første præmieringen.
Da dagens klasser var ved at være slut viste det sig at vi sørme også vandt klassen, så endnu en roset og en pokal fra DSSK for bedste sheltie i klassen. :-)

tirsdag den 24. september 2013

Albertslund 21.-22. september 2013


Denne weekend var vi i Albertslund for at se om vi kunne skrabe lidt flere point sammen til Årets hund konkurrencen. Vi skulle starte klassen begge dage og der var udsigt til fint vejr,så ingen telt, kun bur og stol med i oppakningen. :-) Meget belejliget, når man nu havde lavet en forstrækning og hele venstre side gjorde ondt, nå men piller hjælper jo lidt hen ad vejen. :-)



Lørdag startede med lidt flagren og skæv plads i fri ved fod. Nu er det kun lidt frem og tilbage hun svinger og ikke til siden. Ved plads putter hun sig lidt rundt om mit ben. Vi fik 8,5 æv stadig ikke godt nok, men føler dog vi er på rette vej. :-)







Ved feltet fik jeg kun sagt "stå" og ikke "stop stå", som jeg plejer. Det kunne min hjerne åbenbart ikke følge med til, så "stop" ved indkald, blev lidt rodet, men kostede ikke så meget. Paya gjorde som hun plejede, men kiggede undrende på mig ved indkaldet. Forstår hende udemærket. ;-)


Herefter stillingsskift. Stå-sit-dæk Fint stå, men ved sit ligger hun sig og jeg......tja igen udfald, får ikke givet flere kommandoer til sit, så det endte med et meget dyrt 0.

Alt i alt sluttede vi på 180 point, lige nok til en første præmiering og ikke flere point på kontoen.

Vi sluttede dagen af med en hyggelig gåtur rundt om bjerget sammen med to af vores "konkurrenter"- Vibe og Helle.

http://youtu.be/Me1VHSoTrFA


Tak for lån af videomand og de flotte lp billeder af Paya,Vibe. :-)


Søndag tog vi så revanche og leverede blandt andet en flot fri ved fod. Det blev til 214 point og dermed 214-209 = 5 ekstra point på Årets hund konto. Paya vandt også klasse 2 på dagen. Hun elsker de foderposer. :-)

http://youtu.be/WrDQSO4CSSE


En rigtig hyggelig weekend og uanset hvordan det går, bliver man jo nogle erfaringer rigere og får snakket med alle de andre hundetosser, som bruger det meste af deres fritid på hund. :-)