søndag den 8. juni 2014

Hvalsø fredag d. 16. juni.

Kommet lidt bagud med opdateringerne på grund af branden.

Vi var til rally dobbeltprøve i Hvalsø på stor bededag.
Sjovt at prøve kræfter med de nye skilte i ekspert klassen. Paya var så sød at gå med og blev nr. 2 med 97 point på Lones bane. Fradraget skyldtes en langsom reaktion fra sit til stå. På franks bane blev vi nr. 3 med 93 point. Berøing af spring, en ommer og stop under "gå rundt om".
Tak til Hvalsø for et mega flot areangement. Paya blev super glad for alt det spiselige i poserne. 


mandag den 12. maj 2014

Albertslund 10.-11. maj 2014

En weekend til internationalt lydighedsstævne i Albertslund.
Paya og jeg skulle atter engang prøve kræfter med Lp3.
Dejligt  at møde de gamle kendinge fra sidste år.:-)

Vi ankom inden Lp2 gik igang og så flere hunde opføre sig mærkeligt i ringen. Som om der var steder, de helst ikke ville hen??
Endelig gik klasse 3 igang.
Vi lagde fint ud med flotte fællesøvelser og en fri ved fod, hvor jeg virkelig kunne mærke hende ved mit ben og et super stillingsskift, som dommeren Marianne Jensen mente vi burde have 12 for. :-)
Mange flotte øvelser, men også lidt alternativt. :-)
Marianne havde valgt at både springet og keglen skulle blive stående på banen under hele prøven. Det blev lidt af en forstyrrelse for mange hunde. Paya tog da også lige springet med på vej ud til feltet, så her er lidt at træne på. Eller måske jeg skulle have brugt den anden arm? :-)

Var specielt spændt på den udlagte apport og positioner under gang, som jo gik galt i Ølstykke.
Apporten gik fint. Hun bliver desværre nød til at bære en større apport pga græsset, men det gik fint.
Positioner under gang er stadig under opbygning, men hun var meget mere på og ikke trykket. Vi mistede 2. position, men nøj hvor var jeg glad for fremskridtet. :-)
Vi sluttede med 259,5 point og Paya har nu fået endnu en fin titel Lp3. Er så stolt af min lille blå hårdtarbejdende pige. :-)

http://youtu.be/e7dqNWNpL0o
 



Søndag var vi afsted igen. Fik byttet Payas blå roset til en af DKKs nye flotte rosetter.:-)

Mange gode momenter i dagens Lp3 prøve. Igen en god fri ved fod. :-)  Den udlagte apport tabte hun to gange, er jo lidt stor. Forstår ikke helt, hvorfor de ikke findes i en lavere vægtklasse i samme størrelse? Måske det kommer en dag. De små hunde kan jo ikke se de apporter, der egentlig passer til dem og man kan jo ikke forvente at det er en green, man skal op på. :-)
Mistede to positioner i pos u gang, men det skal nok blive stabilt igen bare hun ikke er trykket. Ting tager tid og ...det vigtigste er at Paya er glad. 

Næsepinden kiksede. Hun ser jo ikke de bliver lagt ud, og de forsvinder i græsset. Hun tog kurs mod feltet blev omdirigeret og måske lidt presset af dommer og prøveleder i hver sin ende af pindene, så hun kom med den forkerte. Lidt at træne på. Måske jeg skal lave min kommando om?
Bruger "frem" til feltet og "finde" til næsepinden. Ligger nok lidt tæt op ad hinanden, hvis hunden reagerer på fét. Tror det bliver til "Pinde" fremover. :-)
Dagens dommer var Erhard Jørgensen og så var det sørme også dommerelev på Brian .... Prøveleder var Knud, så tre store mænd rundt om hende hele tiden, men det klarede hun i det store og hel fint.



Vi sluttede med 212 point. Hele øvelser er dyre at miste, men selvfølgelig fik hun sit okseøre for indsatsen.
Hun er jo den bedste. :-) 



søndag den 4. maj 2014

Hvalsø 3.-4. maj 2014

Endnu en dejlig omend kold weekend med agility.
Begge dage kun med to løb, men hvor er det dejligt at se, hvor glad Paya er på banen. Hun arbejder bare derudaf selvom jeg er lidt rusten i min handling og ikke rigtig tør satse på noget fancy.
I agility løbene havde vi åbenbart 10 fejl begge dage.
Om lørdagen var det vippen og nedgangen på balance.
Søndag ved jeg ikke lige hvor fejlene lå, kan ikke se dommerens arm på videoen, men vi kom banen rundt. :-)



Søndag sluttede vi af med et fedt springløb, hvor hun bare er så god til at arbejde fremad selv. Misser slalomindgangen, da jeg får hende modsat rundt end jeg egentlig ville. Vi retter ikke, men pisker bare videre og har det sjovt. :-)



Præmier fik vi ingen af og dog ....
Paya fik en ny kurv, som hun straks indviede i teltet. :-)





mandag den 28. april 2014

Veh 26.-27. april

Lørdag blev Paya 6 år.
Vi fejrede det med lidt agility hygge i Vestegnen sammen med Anne-Grete. Om formiddagen holdt hun fest på banen med lidt alternative ruter
Hun var dejlig glad og frisk og så ud til at nyde at komme på agilitybanerne igen. Om søndagen kom vi endda igennem springbanen uden fejl på forhindringerne. Buerne var store og vores handling rusten, men det var fedt at se hendes glæde ved at løbe agility igen. :-)






Efter dagenes to-tre løb var der hygge i teltet, hvor vi havde sat hegn op, så hundene kunne gå frit rundt.
Søndag eftermiddag blev der også tid til lidt Lp træning med masser af forstyrrelser, som Paya slet ikke ænsede. 


Da vi var ved at pakke sammen kom Christine og Ivan forbi med præmier fra sheltieklubben.
Paya blev årets Lp2 sheltie og nr. 4 i rally ekspert. 

Sassi nr. 5 i rally ekspert.
Super seje tøser.:-) De havde kun tre resultater hver at tage af, da konkurrencen om årets rally sheltie pludselig blev fjernet, men så alligevel gennemført.



Et sidste farvel til Lipse

Langfredag d. 18. april måtte vi afsted med Lipse til Ølby dyrehospital.
Hun kunne ikke støtte på det ene bagben og stod meget usikkert på bagparten. 
Hendes lårbensknogle brækkede muligvis pga en sygdom der gør at lårbensknoglen langsomt smuldrer. 
Vi ville ikke byde hende en omfattende operation efterfulgt af et langt genoptrænings forløb uden at vide, hvordan fremtidsudsigterne ville være også pga alderen, som var imod hende. 
Derudover havde hun uidentificerede knuder, som kunne være ondartede såvel som godartede. 
Det var en rigtig hård beslutning at tage for os. 
Lipse var Trines første hund og har fuldt hende siden hun var 10år. Det blev til knap 12 gode år. 
Lipse var en enestående hund, som prøvede at trøste os lige til det sidste. Kærlig og altid med på små opgaver. Savnet er stort.

Trine har heldigvis stadig Queenie boende hos sig i Næstved.




tirsdag den 8. april 2014

Debu i Lp3 i Ølstykke

Søndag d. 6. april var vi i Ølstykke til Lp3 prøve

Vi ankom før prøverne startede og satte telt og videokamera op. Der var en del med fra klubben, som skulle op i hhv. Lp2, rally og Lp3. Signe blev hyret som kamerafører.:-)

Som noget nyt, skulle vi kun op i Lp. Ved tilmeldingsfristen følte jeg ikke, vi var helt klar til de nye rallyskilte. 23 nye er alligevel en del, plus nye kombinationer. Vi arbejder på at blive klar til dobbeltprøven i Hvalsø d. 16. Maj. :-)

Først var der Lp2 i begge ringe og herefter var det tid til klasse 3. Paya lavede mange rigtig fine øvelser, men også to øvelser, der gav 0.
Vi havde ugen op til, ud over en dårlig hundemave :-(, store problemer med udlagt venstre apport efter livtag med en lidt for stor en af slagsen. Hun var blevet usikker og lavede så en overspringshandlinger og satte kurs mod teltet...dommerteltet eller min apport, som stod på bordet ved siden af. :-)
Det samme gjorde sig gældende i positioner under gang. Usikker på ståen, så opstandsning og forsøg på at gå i et med græsset. Stakkels lille vuf, vi må gå tilbage i træningen og forstærke ståen. Vi opnåede alligevel 212,5 point ud af 280, hvilket rakte til en 2. præmiering og sluttede som nr. 3 på dagen med en flot gul roset.




Selvom ikke alle øvelser går lige godt kan man sagtens være tilfreds med sin hunds præstation. Man fokuserer på alt det, der gik godt og træner videre på de steder, der kostede point. Glæden ved samarbejdet med hunden er det vigtigste og man bliver høj, når det lykkes. På det sidste har vi arbejdet rigtig meget på pladspositionen og fri ved fod gav 8,5 point, hvilket er helt fint. Vi er på rette vej. :-)
Vi sammenlignede dommersedler og snakkede om resultaterne, mens vi gik ombord i den pastasalat, som Mette havde givet Karin med. Bagefter var der dessert. Monas hjemmebagte kage og hjemmelavede flødeboller. Mums. Endnu en hyggelig stævnedag i godt selskab. Håber vi ses igen i Albertslund. :-)


onsdag den 6. november 2013

Årets hund 2013

Så har vi været til Årets hund finale i lydighed 2013. I år var konkurrencen flyttet til Lille Skensved hallen. Trods hallens størrelse havde arrangørerne virkelig sørget for festlig stemning med musik og borde/stolerækker til det begrænsede publikum, der mødte op. Underligt der ikke kommer flere, når man tænker på, hvormange, der går til lydighed. Dagen startede med klasse 1, hvor der kun var 4 deltagere? og herefter klasse 2. Efter lodtrækningen skulle vi på som nr. 4. Var noget nervøs?? men det meste gik fint. Paya puttede sig lidt i afslutningerne og flagrede lidt for festligt i fri ved fod, så den fik vi 7 for. Alle de andre øvelser gik fint.



Herefter var der lejlighed til at se de dygtige ekvipager i hhv klasse 3 og eliten. Meget flot hundearbejde. Kan se der skal gøres noget ved den fri ved fod, hvis vi skal videre. Overvejer at starte helt forfra evt. med target. Må lige i tænkeboks.
Da alle havde været oppe var der præmieoverrækkelse.
Vi opnåede 206 point på dagen og holdt dermed vores tredieplads.:-)
Mega hyggelig dag, hvor der blev hygget med konkurrenterne, som jeg jo i løbet af stævnesæsonen er kommet til at holde meget af.  :-)  Håber vi ses i klasse 3 næste år. :-)