lørdag den 19. marts 2011

Ørbæk 19. marts 2011

Idag var vi et smut på Fyn, nærmere bestemt Ørbæk. Paya skulle atter engang udstilles. Vi kørte hjemmefra ved syvtiden, forbi Svogerslev for at hente Christine og hundene. I dagens anledning havde Paya fået lov til at ligge på det mellemste forsæde i sele, så hun kunne få ro på vejen over. De sidste par dage har været lidt hektiske med uro i maven, så ville godt kunne holde lidt øje med hende. Turen gik fint og vi var fremme ved ni tiden. Ulvi var den første, der skulle på. Han fik en flot kritik, men very good = blåt bånd. Efter frokost lidt ud på eftermiddagen var det Payas tur i åben klasse for tæver. Først måtte hun en tur på dommeraspirantens bord, for at agere prøveklud, dernæst på bordet hos Diane Moore, den engelske dommer. Hun var åbenbart ikke så meget for merle, da Paya også trods en fin kritik fik very good = blåt bånd. Der var ikke mange "blå", der gik gennem nåleøjet.
Nå jeg synes selvfølgelig stadig, hun er smuk og udstilling ja, hvad skal jeg sige.... Den ene uge rødt, næste uge blåt bånd. Man kan aldrig vide sig sikker, hvilken dommer, der kan lide hvilken type. Vi prøver igen senere på året. Måske vi finder en, der ligesom jeg synes hun er smuk. :-):-)

Ingen kommentarer: