Fredag kørte Tommy og jeg til Ribe. Campingvognen stod der allerede, så turen gik rimelig tjep. Vel ankommet fandt jeg ud af at nøglen til campingvognen lå derhjemme. Øv, men efter en opringning til datteren, kom nøglen via Regin og Jannie til Ribe. Ventetiden blev brugt til en tur på kinesisk restaurant i Ribe, opstilling af stævnetelt og fortelt. Da teltene lå i campingvognen hyrede vi Peter som indbrudstyv og fik adgang via taglugen. Sikke mange gode ideer, de agilityfolk har.:-)
Lørdag startede vi med ag åben, en enkelt nedrivning, nr.11.
Spring åben blev gennemført fejlfrit, nr.9.
Efter frokost var det tid til sp3, igen fejlfrit, selvom en misforståelse nær havde kostet os en vægring. Vi sluttede på en 5. plads og Paya fik guffer som gevinst. :-)
Dagens sidste løb var ag3, her blev det til 15 fejl.
Om aftenen stod den på krebinetter og hygge sammen med de øvrige deltagere.:-)
Søndag startede med ag åben, igen fejlfri, nr. 9.
Spring åben også fejlfri og en pladsering som nr. 7. og tyggestænger.:-) , men også endnu to DM udtag. :-)
Sidste løb var sp3, desværre misforstod vi hinanden ved en blindcross og fik en vægring.
Om aftenen var vi 15 stykker, der tog til Ribe for at spise på Sælhunden, virkelig god mad og hyggeligt selskab.
Mandag statede med finalen og både Olsen og Paya skulle deltage.:-)
Paya havde opnået 48 point i de åbne klasser og var dermed 2. bedste i de fire åbne. Vi skulle derfor starte anden sidst. Det blev mere og mere spændende for ingen var fejlfri. Endelig blev det vores tur, men desværre fik vi ikke nedgangen på balancen. Vi sluttede på en 5. plads.:-)
Om eftermiddagen var der tunnelkuller, som endte i disk. vi fik dog prøvet en masse forskellig handling.
Sidste løb til stævnet var ag3. Igen smed hun feltet på balancen, men da vi skulle have den to gange stoppede jeg hende anden gang. Vi må hjem og træne, så den bliver mere sikker.
Endnu en dejlig weekend sammen med en masse mennesker med samme interesser. Vi hyggede os sammen med både gamle og nye bekendtskaber. Vi delte telt med Ivan, som atter engang skulle afprøve Johsva. Det gik super selvom han ind imellem havde lavet om på banen i forhold til den, Ivan havde gået. .-) Da dette var sidste iagtagelsesstævne til landsholdet blev der udtaget, hvem der skulle med til samling. Det kom ikke som nogen overraskelse at vi ikke skulle med. Vi mangler stadig nogle sekunder op til nr. 1. Håber at kunne presse tiden efterhånden, som vores samarbejde styrkes ved positiv og motiverende træning. :-) Held og lykke til Tommy og alle de øvrige udtagede, som skal ud at forsvare de danske farver.:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar