søndag den 2. oktober 2016

Collieklubben og Ølstykke

Denne weekend stod den på rallyprøver. Om lørdagen i Collieklubben hvor Paya lagde ud med at vinde Champklassen med 99 point. Præmien var hun helt med på - en kæmpe fodersæk. Hun når aldrig selv at spise alt det hun vinder, så godt det er en border eller to i huset ind i mellem, som kan hjælpe til. :-)
Journey klarede det super fint i ekspertklassen. Måtte lave en enkelt øvelse om, da der sneg sig en sit for meget ind i "sit-stå-dæk.  Vi sluttede som nr. 4 med 96 point og et cert. Nu mangler hun kun et. 
Roumer og Smilla fik også cert i ekspertklassen. Flot lille trio.




















Dagen efter var vi i Ølstykke. Det var kun Journey, det skulle op, da Paya allerede har en DM 2017 kvalifikation på 100 point fra Vamdrup.
Journey løb desværre udenom springet istedet for at springe tilbage. Ærgerligt, men efter den øvelse blev der speeded op og hun gik virkelig flot. Troede da lige jeg havde en sort/hvid Paya med.  Vi sluttede på 86 point, så vi jagter stadig det sidste cert.
Herefter fik jeg trænet lidt færdighedsprøve øvelser med Paya. Det begynder at ligne noget, men vi er ikke lige så afklarede med, hvordan sådan en prøve afvikles og hvor megen hjælp man må give under øvelserne. Vi får se hvordan det går på Samsø. :-)



Ingen kommentarer: