søndag den 25. juli 2010

Brenderup 24.-25. juli 2010

Nu vi har fået campingvogn skulle det jo udnyttes, så vi tog til Fyn for at deltage i DCH Brenderup´s weekendstævne. Begge hunde var med + Gitte og Era. Lezza skulle ikke starte,men nød at være med, bære sin kurv og andet samt ligge og slappe af foran teltet.

Lørdagen var præget af tre disk og et spå løb med en vægring.
"Ind i mellem" kræver stadig megen hjælp af føreren og bedst som det lykkes og man slapper af - så vupti, har hunden snuppet et ekstra spring. Slalom indgange volder stadig problemer. Hun trækker ikke selv nok på den.

Her i sp3 var indgangen dog temmelig umulig for langt de fleste. :-)


Søndagen startede med massive slalomproblemer i ag3 og agå, så jeg til sidst bare vil have en fejlfri slalom, så hun blev guidet hele vejen, hvilket selvfølgelig kostede tid, men ingen disk hele dagen. :-)

Spå løb vi fejlfri og sluttede på en 8. plads ud af 21. :-)


Næste weekend skal vi afsted alene til Madsby stævnet i Kolding, så campingvognen får lov at blive stående i Brenderup til på fredag. I løbet af ugen skal Paya lige træne lidt slalom og felter, hvor jeg er på afstand f. eks. på den anden side af en tunnel. :-)

mandag den 19. juli 2010

Fionia 2010

Så er vi kommet hjem fra en hel uge med agility. Det var spændende at se om den lille hund kunne holde ugen ud, men det gik over al forventning. Hun arbejdede fint og vi fik udbygget vores samarbejde. Der mangler stadig sikkerhed i især slalom og at tage imod, men det skal nok komme.
Vi havde mange gode løb, selvom der også var en del disk ibandt.
Her er et lille udpluk fra fredagens baner.







Da vi var kommet hjem og havde pakket ud hentede jeg Lezza, som havde været på ferie i Gøderup. Hun blev vældig glad for at se både Paya og mig, men hun har nok ikke ligget søvnløs af den grund.:-)

Næste weekend tager vi alle tre til Brenderup selvom Lezza stadig kun er med på en kikker og så selfølgelig for at bære kurven. :-)