torsdag den 30. august 2012

DM i Spøttrup 25. august 2012

Fredag d.17. august drog vi mod Spøttrup via Odden - Århus. Gitte havde Era og Bounty med, så det store bur var optaget. Sassi havde fået transportkassen og Paya lå på det ekstra sæde foran. Vi havde indlogeret os på Dan Hostel 15-20 minutters kørsel fra stævnepladsen. Mette og Doozy boede samme sted. Turen derover gik fint og vi fik sat stævneteltet op.

Om lørdagen startede Paya med DM i LP1. Desværre tog hun den forkerte næsepind. Dommeren tager ens pind med en tang og bruger så samme tang til at flytte de andre pinde rundt- Tror hun var lidt for ivrig. Det blev til 155 point og en 12. plads.
Vi må øve lidt på forskel på meget og lidt færd. :-)


 

Derefter var det rally med begge hunde. Pia Johnsen  var dommer, så der var fokus på fødder. Både Paya og Sassi måtte jeg lave en øvelse om med, så chancerne for at gå videre, var ikke så store, men det viste sig at pointene rakte til at komme videre til 2. runde med begge to!!!

2. runde blev gået i silende regnvejr, men heldigvis kan de arbejde i al slags vejr. Her var der ingen ommere kun lidt småting, men resultaterne fra begge runder blev jo lagt sammen. Det rakte til en 5. plads for Sassi og en 6. plads for Paya.:-)



Om aftenen var der fællesmiddag, en lidt tam affære, da der ikke var mange tilmeldte, men maden og selskabet var fint. Hundene blev på værelset, mens vi hyggede os sammen med de andre deltagere.

Søndag skulle Sassi debutere i LP1. Det gik fantastisk. Det eneste, der virkelig mangler er næsepinden. Hun fandt den rigtige, men tabte den så klods op ad en anden og havde så vanskeligt ved at samle den op igen. Da hun endelig havde driblet den ud, fik hun øje på Marianne og mente så hun skulle have den.
 Alt ialt blev det til 166,5 point og en 2. plads.:-)






Derefter var der rally med Paya.
Hun gik super flot til 99 point og fik en 3. plads. :-)
Bliver nød til at give mig tid i øvelserne, så hun ikke tilbyder noget selv. ;-)











Mens vi ventede på lydighedsresultaterne pakkede vi telt og bil, med alle de præmier m.m. der skulle med hjem. Her ses den samlede høst. :-)
Tak til Kreds 9 for et vellykket arrangement.

mandag den 13. august 2012

DKK Ølstykke 11.-12. august 2012

I weekenden var vi i Ølstykke til lydighed. Da vi jo i år prøver at komme med til Årets hund gælder det jo om at samle point sammen. De tre bedste resultater tæller med i finalen, hvis man skulle være så heldig at blive iblandt de fem bedste i hele landet. Paya gik mega flot og vi vandt klassen med 179 point. :-) Hvor vildt, når max. er 180 point!
Lørdag aften var der lige en 30års fødselsdag og dagen efter en ny prøve hos en anden dommer. Hun gik igen pænt, men med lidt skævtsidninger og flagren i lineføringen. Atter blev vi udråbt til vinder af klassen, men da vi deltagere senere snakkede sammen, viste det sig at det var gået lidt for hurtigt. Paya opnåede 171,5 point, men der var en med 172 point, så vi byttede lige rosetter og gav pokal og foderpræmie videre. Heldigt for ham at jeg ikke var kørt lige efter prøven. Gad vide hvad der så var sket??
Gad vide om Paya her tænker: Hvor blev mit foder af?? :-) Uanset om vi vandt klassen eller ej, synes jeg min lille pige gjorde det godt. Hun er så dejlig at arbejde med. Altid klar og med på hvad øvelse, der nu bedes om. ............og guffer dem var der rigeligt af da vi kom hjem. :-)