lørdag den 27. juni 2015

Agility stævne hos HTA 27. juni

Regnfuld dag til agility stævne i Sengeløse i HTA. Disk i agility.....førerfejl. Fik placeret mig lidt forkert, da starten trak ud. Herefter var der lidt pause, hvor jeg fik trænet lidt med Willow. 
Spring senior vandt vi. Her trak starten også ud, men jeg var forberedt på det og holdt fokus næsten hele vejen. Kom til at skifte for tidligt i stakittet, hvilket resulterede i en vægring ellers ok løb. Hyggeligt at løbe med den lille grå igen .
Tak for et veltilrettelagt stævne med gode baner og dejlig hygge med Anne-Grete.

Frederecia 30.-31. maj

Lørdag morgen tidligt afsted til Frederecia med Paya til int. lydighedprøver med mulighed for forbedring af point til Årets hund.   2 x 0 i fælles øvelserne, som foregik i en regnbyge. Tror hun blev lidt usikker på mumien med solbriller og kasket, så hun rejste sig, men blev på stedet begge gange. Under selve programmet tog jeg kasketten af, men solbrillerne blev på, da solen nu havde holdt sit indtog. Hun var bare så sej.Total stolt af min lille fører hund. Det blev til en placering som Nr.  5 med 203,5 point. 
Efter stævnet tog vi med Karina et smut i skoven og derefter med hjem. Det var super hyggeligt at overnatte hos Jer :-)
Om søndagen var de langt foran tidsplanen og manglede nogle deltagere, så vi kom ind pø om pø uden at kende rækkefølgen. Selve prøven gik fint, men en del forvirring ind imellem gik direkte i Paya og kostede os positioner under gang. Må træne mere på at vi bliver flyttet rundt med, så hun ikke opfatter det som en fejl. Fællesøvelserne som lå efter alle havde været inde, gik fint. Vi sluttede som Nr. 4 med 238 point, hvilket er super flot med et 0. Hver prøve giver nye udfordringer og inspirerer til nyt at træne på. Vi tager udfordringen op. Jeg ved jo hun kan.