tirsdag den 21. september 2010

Rally Herfølge d. 12. september 2010



Så lykkedes det.

LEZZA ER NU RALLY CHAMPION

Hun gik fint, lidt langt fremme, langsomt men stabilt.
Vi måtte lige lave bakkeøvelsen om,
men fik 96 point og bestod.



Paya havde sin debu i eksperklassen. Det gik fint, men også her måtte vi lave en øvelse om. Hun er stadig lidt flyvsk, hvis der rasles med poser på sidelinien. Ved præmieoverrækkelsen fandt jeg så ud af, at hun ikke havde sat sig ned i en af øvelserne. Lille lurifaks. Det så jeg desværre ikke, så 87 point. Nå hun må bare op igen. Hun skal op i lp1 i Ølstykke d. 10. oktober, så kan hun gå op i rally samme dag, nu vi er der.




Til stævnet mødte vi også Paya´s far og mor. Karin og Christine skulle op med to hunde hver i begynderklassen. Alle fire bestod og er nu rally begyndermestre.:-)
Der blev taget familie billede af:
Krispin, Feo og Paya.

Her går Christine med mor Feo.



Her går Karin med far Krispin.



Lezza´s gode ven Obi blev også rally champion på dagen.
Vi fik det vi kom efter, som Lene sagde. :-) Håber hundene er enige.
For både Lezza og Obi var dette deres sidste rallystævne.

Her går Lene med Obi.

tirsdag den 7. september 2010

DM 2010

Jeg havde glædet mig meget til, at Paya og jeg skulle til vores første DM sammen. Havde slet ikke regnet med, hun blev kvalificeret, men det blev hun med hhv 2 fejlfri agilityløb og 4 fejlfri springløb.

Det skulle dog vise sig at en udtagelse ikke sikrer en deltagelse, for tirsdag ugen før DM blev hun halt. :-( Nå, hun kunne jo have trådt forkert så vi så tiden an, men torsdag var hun stadig ikke rengående, så vi tog til dyrlægen. Den var gal i venstre side bagtil og hun gav sig i ryggen. Vi fik tid ved kiropraktor samme aften. Det var også galt med venstre skulder foran og DM deltagelse var yderst tvivlsom, selvom Paya regerede fint på behandlingen. Vi fik lidt piller med hjem og der blev dømt ro, ro og atter ro. Gåture i snor. Ingen hoppen op og ikke mindst ned af sofaen.

Mandag tog vi atter til kiropraktor. Det så meget bedre ud, men intet var afklaret endnu, men der var håb. :-) Fik en nålepude med hjem i form af en akkupunktur behandlet hund, som nu måtte gå længere ture og arbejde lidt for føden.

Torsdag gik turen atter til Ringsted for at få den endelige dom. Syntes selv hun så fin ud, men det kan jo være svært selv at se og jeg ville have hende mærket igennem for at være sikker. Heldigvis var alt ok, så der blev givet grønt lys, dog med en reminder om at var der det mindste skulle hun trækkes.

Lørdag drog vi så afsted.
Paya skulle starte med et holdløb - Ahl´s de friske, som bestod af:

Kirsten med Ludvig
Gitte med Paya
Ole med Mokka
Ivan med Johsva


i nævnte rækkefølge. Alle hunde fra Kennel Ahl.

Jeg var spændt på løbet. Dels havde hun ikke trænet i 14 dage dels skulle det nu vise sig, om hun virkelig var klar. Heldigvis gik det fint selvom vi blev disket. Flere af holdkammerater klarede den heller ikke, mens Ole og Mokka kom fint igennem banen. Uanfægtet af resultatet var vi alle fire glade for vores nydannede hold, inklusive præstationer.
Det er planen at starte Årets Agilityhold med samme konstellation.

Om eftermiddagen var det så spring individuelt.
Vi kom igennem banen med 10fejl - en vægring, da jeg ikke fik vist hende tydeligt nok, hvor vi skulle hen og en slalom fejl. Hun skred efter næstsidste port. Det har vi ellers talt om. :-) Begge ting tog tid at rette, så vi fik tidsfejl oveni.



Der er blevet taget holdbilleder og video af vores løb, men jeg har ikke fået dem af Kate endnu. :-)

Søndag lagde vi igen ud med holdløb. Denne gang var det spring. Vi startede som andet hold. Alle fire blev disket. Paya´s løb gik fint indtil et lille stakit, hvor hun skulle ind imellem. Trods "Paya kom ind" tog hun alligevel springet bagfra. Synes ellers hun var blevet så god til det i træning, men vi må øve det lidt mere. :-)




Om eftermiddagen var der så agility individuelt. Her kneb det gevaldigt med at tage springene udefra, så også dette løb endte med en disk.




Vejret var med os hele weekenden og vi hyggede os sammen med alle agility vennerne og ikke mindst Ivan, så det var en dejlig oplevelse.


Jeg fik en ny hund med hjem.
Ahl´s Sassi Saschia,
som skal bo og træne hos mig.
Glæder mig til at se,
hvordan hun er at arbejde med.
Det er foreløbligt gået fint
med at falde til herhjemme.
Paya og Sassi leger godt sammen
og Lezza accepterer hende fuldt ud.