tirsdag den 16. oktober 2012

Vallensbæk 14. oktober 2012

Årets sidste agilitystævne indendørs hos VAS. Vi startede med Spring for sjov, hvor man skulle passere samme sted på banen flere gange...blackout, føreren glemte hvor vi var nået til, så det blev en disk. .-/

Næste løb var Spring 3 og her gik det meget bedre. Faktisk løb Paya til og endte som nr. 5. ;-)
Hun havde fået lov til at køre sig selv lidt op på den ekvipage, der løb før os og det tændte åbenbart damen. ;-)



I Agility for sjov fik hun også lov at tænde og sluttede som nr. 3. ;-)



Dagens sidste løb var Ag3. Ingen at tænde på, da vi lige pludselig skulle åbne ballet. :-(
Nå, uanset blev vi disket sandsynligvis p.g.a. førerens flyvske armføring. :-/

Dejligt at jeg har fået min arbejdsivrige Paya tilbage også på agilitybanen. Det er gået super godt til træning de sidste par uger og nu tror jeg på at hun er helt ok igen. Planen er at lade hende holde pause fra agility i november-december, så starter vi op igen i ridehus jan-marts. Imellemtiden kan hun så få lov at øve sig på øvelserne til Lp2. Vi skal snart starte på kursus hos Johanna. :-)

søndag den 14. oktober 2012

Ølstykke 7. oktober 2012

Til rally i Ølstykke. Det var kun Paya, der skulle op for at have tre tællende resultater til årets sheltie i DSSK.  Vi ankom ved 10 tiden og så lige de sidste par hunde i champklassen, mens pigerne fik set pladsen. Herefter var der opstilling af deltagere i ekspertklassen og banegennemgang. Der var 21 i klassen og vi var blandt de sidste, men pludselig gik det stærkt, så op i bilen og hente Paya. Heldigvis er hun altid klar og gik super flot. Kun et enkelt sted var der en lidt forsinket reaktion, som kostede et point. Vi vandt klassen med 99 point og fik både overrakt pokal og rød roset.
Nå, ja. ....prøven tæller jo også som udtagelse til DM næste år, så mon ik vi også er med igen. ;-)

mandag den 1. oktober 2012

Hårlev 29. 9. 2012

Lørdag drog vi til Hårlev til Landskonkurrence i DSS.

Vi skulle op som nr. 5, men der var jo flere, der skulle op i flere ringe og meget, der skulle gå op i en højere enhed, så lige pludselig efter to hunde var det vores tur. Heldigvis er Paya altid klar, så vi gik på. :-)
Det gik fint, bortset fra lidt afslutninger for lang fremme. skal stille mig lidt længere fremme, når hun skal sætte sig op. ;-)
Herefter var der laaaang ventetid og et par ekstra lp1 hunde pga sammenfald og løb, men endelig var alle klasser færdige og der blev gjort klar til præmieoverrækkelse.

Paya vandt klassen med 173,5 point og blev
DSS  og DSSK Landsvinder 2012 i Lp1. :-)

Oven i DSSK vandrepokalen, fik hun også HASHA pokalen, som gives til den hund, der har opnået procentvis flest point ved landskonkurrencen i alle klasser.

Super sej lille pop jeg har. Hun er bare så dejlig at arbejde med i lydighed. :-)

Vejen 15.-16. september 2012

Tja, meget trist weekend.....
Vi skulle afsted fredag. Paya havde gylpet sin mad op om morgenen og også lidt i buret, da jeg kom hjem. Da jeg havde pakket bilen, skulle pigerne lige luftes, men ak Paya havde tynd mave og måtte lige en tur under bruseren. troede ikke det var noget alvorligt, men pakkede lidt id i tasken og tog afsted for at hente Tommy og Olsen. Det viste sig Olsen var kommet til skade, så han skulle ikke løbe. Ren hyggetur. :-)
Vel ankommet, nøjedes vi med at slå markisen op og luftede hunde. Igen lidt tynd mave og spuling. Sidste år på Ribehøj camping var det Lezza, der skulle spules i tide og utide. Tommy havde nogle piller mod dårlig mave og dem fik Paya lidt af. (viste sig senere hun skulle have haft vand til) Hun hold tæt om natten og sprang morgenmaden over. Da vi var ankommet til stævnepladsen og teltet var slået op, var det tid til første start. Paya var slet ikke sig selv, hvid i gummerne og ikke til at lokke med guffer. Efter balancen tog jeg hende ud. Hun skulle ikke tvinges igennem. Tænkte jo på Kiva og DM. (livmoderbetændelse)
Heldigvis var der en Bornholmsk dyrlæge til lydighed og hun kunne efter et tjek berolige mig med at det "bare" var en tarminfektion. Py ha, fik lånt noget Zoolac af Kate og resten af weekenden gik så med vask af hund og måtter i campingvognen. Stakkels Paya, burde måske være taget hjem, så hun kunne have fået ro.
Nu vi var derovre startede jeg et par klasser med Sassi. Kom igennem Ag1 med mega tidsforbrug. Udsigten fra Aét skulle nydes og dommeren var også interessant. Det gik lidt bedre i Sp1, glædede mig til at se det på video, da hun ligesom vågnede op efter tunellen, men næ ingen film.
Alt ialt en weekend jeg godt kunne have undværet. Eneste plus vores gourmetmiddag, dog med syg hund i baghovedet.
Maven er nu heldigvis i orden igen og fremover bliver der pakket Zoolac, Canikur og id i bagagen uanset, hvor vi tager hen. :-)