søndag den 2. oktober 2011

Ølstykke 2. oktober 2011

Idag var vi til Kredskonkurrence i Ølstykke. Vejret startede med tyk tåge, men afløstes af det flotteste solskin, som holdt dagen ud. Sashia skulle op i øvet, Paya i ekspert og LP1.
Fællesdæk og banegennemgang til øvet falt sammen, så jeg fik byttet lidt om, så vi kunne nå begge dele. Paya blev liggende selvom, der var to andre hunde, der gik med deres førere ud. :-)

Da Sashia skulle på banen, var der en border, der gjorde udfald mod hende, men alligevel klarede hun det meget fint. Hun fik 99 point og blev nr. 2 på dagen. Dommeren sagde, der var et enkelt sted, hvor jeg måtte vente på hunden eller var det bare flot. :-) Vi fik en flot blå roset og et rødt bånd.



Herefter var det Payaś tur. Under opvarmningen twistede hun, når vi sku bakke ??? Fik en habil øvelse ud af det inden vi skulle ind. Jeg tog mig god tid til de enkelte øvelser , men alligevel skulle hun putte en twist ind i en øvelse og hoppe rundt i bakkeøvelsen, hvilket dommeren trak 10 point for. Hun sluttede på 87 point!!?? Mærkeligt, som det bare ikke vil lykkes.



Efter ærespladsen, skyndte vi os over til lydighed. Vi var nr. 20 og nr. 17 var lige ved at slutte. Vi gik igang, men efter præstationen i rallyringen, var jeg noget skeptisk. Den ene øvelse efter den anden blev udført til 10 med kommentaren nydeligt, lige indtil næsepinden. Her valgte Paya for første gang den forkerte -20 point. Da det var den eneste øvelse vi missede, sluttede vi med 160 point og fik rødt bånd og skjold. :-)



Alt i alt en dejlig konkurrencedag, ved dog ikke lige, hvad jeg skal stille op med Paya på rallybanen. Jeg synes godt nok, det er underligt, hun laver de alternative øvelser, når hun kan i det daglige og uden for banen....

Ingen kommentarer: