mandag den 13. august 2012
DKK Ølstykke 11.-12. august 2012
I weekenden var vi i Ølstykke til lydighed. Da vi jo i år prøver at komme med til Årets hund gælder det jo om at samle point sammen. De tre bedste resultater tæller med i finalen, hvis man skulle være så heldig at blive iblandt de fem bedste i hele landet.
Paya gik mega flot og vi vandt klassen med 179 point. :-)
Hvor vildt, når max. er 180 point!
Lørdag aften var der lige en 30års fødselsdag og dagen efter en ny prøve hos en anden dommer. Hun gik igen pænt, men med lidt skævtsidninger og flagren i lineføringen. Atter blev vi udråbt til vinder af klassen, men da vi deltagere senere snakkede sammen, viste det sig at det var gået lidt for hurtigt. Paya opnåede 171,5 point, men der var en med 172 point, så vi byttede lige rosetter og gav pokal og foderpræmie videre. Heldigt for ham at jeg ikke var kørt lige efter prøven. Gad vide hvad der så var sket??
Gad vide om Paya her tænker: Hvor blev mit foder af?? :-)
Uanset om vi vandt klassen eller ej, synes jeg min lille pige gjorde det godt. Hun er så dejlig at arbejde med. Altid klar og med på hvad øvelse, der nu bedes om.
............og guffer dem var der rigeligt af da vi kom hjem. :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar