torsdag den 30. august 2012

DM i Spøttrup 25. august 2012

Fredag d.17. august drog vi mod Spøttrup via Odden - Århus. Gitte havde Era og Bounty med, så det store bur var optaget. Sassi havde fået transportkassen og Paya lå på det ekstra sæde foran. Vi havde indlogeret os på Dan Hostel 15-20 minutters kørsel fra stævnepladsen. Mette og Doozy boede samme sted. Turen derover gik fint og vi fik sat stævneteltet op.

Om lørdagen startede Paya med DM i LP1. Desværre tog hun den forkerte næsepind. Dommeren tager ens pind med en tang og bruger så samme tang til at flytte de andre pinde rundt- Tror hun var lidt for ivrig. Det blev til 155 point og en 12. plads.
Vi må øve lidt på forskel på meget og lidt færd. :-)


 

Derefter var det rally med begge hunde. Pia Johnsen  var dommer, så der var fokus på fødder. Både Paya og Sassi måtte jeg lave en øvelse om med, så chancerne for at gå videre, var ikke så store, men det viste sig at pointene rakte til at komme videre til 2. runde med begge to!!!

2. runde blev gået i silende regnvejr, men heldigvis kan de arbejde i al slags vejr. Her var der ingen ommere kun lidt småting, men resultaterne fra begge runder blev jo lagt sammen. Det rakte til en 5. plads for Sassi og en 6. plads for Paya.:-)



Om aftenen var der fællesmiddag, en lidt tam affære, da der ikke var mange tilmeldte, men maden og selskabet var fint. Hundene blev på værelset, mens vi hyggede os sammen med de andre deltagere.

Søndag skulle Sassi debutere i LP1. Det gik fantastisk. Det eneste, der virkelig mangler er næsepinden. Hun fandt den rigtige, men tabte den så klods op ad en anden og havde så vanskeligt ved at samle den op igen. Da hun endelig havde driblet den ud, fik hun øje på Marianne og mente så hun skulle have den.
 Alt ialt blev det til 166,5 point og en 2. plads.:-)






Derefter var der rally med Paya.
Hun gik super flot til 99 point og fik en 3. plads. :-)
Bliver nød til at give mig tid i øvelserne, så hun ikke tilbyder noget selv. ;-)











Mens vi ventede på lydighedsresultaterne pakkede vi telt og bil, med alle de præmier m.m. der skulle med hjem. Her ses den samlede høst. :-)
Tak til Kreds 9 for et vellykket arrangement.

Ingen kommentarer: