søndag den 24. juli 2011

Oxie d. 24. - 25. juli 2011

Fredag tog Hanne med Soffy, Paya og jeg til Sverige med campingvognen. Vel ankommet i Malmø opdagede vi at min markise til campingvognen var væk. Tyv stjålet!!! Vi måtte omrokere lidt i vognen, så vi kunne sidde inde. Vejret var vådt, vådt og mere vådt. Stævnet i Oxie var et klasse 3 stævne med kun en bane. Lørdag lagde vi ud med ag3 løb og mindsanten om ikke Paya og jeg løb fejlfrit og sluttede på en 4. plads med cert. :-) Så nu ligger det og venter på det danske.



I springløbet fik vi en slalomfejl og eksperimenterede i slutningen af banen -det endte i en disk. Senere på dagen hyggede vi med varm the og kaffe, lidt træning på en nærliggende agilitybane og en dejlig aftensmenu, hvor vi fejrede certet.

Efter en urolig nat, hvor vi kunne mærke blæsten rase udenfor, var det Hanne og Soffyś tur. De sluttede også på en 4. plads og fik cert og blev dermed svensk agilitychampignon.:-) TILLYKKE
Agilityløbet gik fint for Paya bortset fra et enkelt felt på Aét.



Vi sluttede af i silende regn med spring 3 - et dejligt løb, men igen slalomfejl og herefter disk.
Da ingen af os skulle have præmier i spring kørte vi ud efter campingvognen og drog hjemad. Forsigtigt over broen, da det blæste en del. Lezza blev glad for at se os igen og foran ligger et par hektiske dage, hvor jeg skal prøve med hjælp fra forsikringen at gøre vognen klar til Vejen på onsdag. Håber det lykkes. :-)

Ingen kommentarer: