mandag den 6. juni 2016

Islandsk Fårehundeklub 4. Juni

Sad fredag aften og så i rally gruppen på Facebook, hvor Annie lagde billedet op af præmier til de dobbelte rally prøver i Islandsk fårehundeklub. Kommenterede at det var ærgerligt jeg ikke havde meldt til og så kom meldingen. Kom bare. Nå hurtig beslutning og så var Paya og Willow tilmeldt.
Selvom prøverne kun var om formiddagen, tog jeg telt med. Det var mega hedt og ingen skygge på stedet.
På første bane startede jeg med  Willow. Jeg blev desværre lidt væk i banen, da hun hang lidt, vi sluttede dog som nr. 5 på dagen med 87 point. Paya var sidst i klassen og fik 93 point og blev nr. 4 Hun var heller ikke helt med fra start og det var en enkelt ommer, mener jeg.



I pausen mellem de to prøver blev der uddelt rosetterne til Rally Champion Cuppen, hvor Paya blev Nr. 9. Super flot rosette.
På næste bane var energien kommet igen hos begge to. Willow gik en fin runde til 97 point og Paya fejlfrit til 100 point. De blev hhv. nr. 4 og 1.
Super seje tøser, som arbejdede så fint på trods af varmen.

Ingen kommentarer: